Akut vikarhjælp
- Specialister i autisme og ADHD
- Vikarer til institutioner
Akut vikarhjælp til institutioner med både faglært og erfarent personale
På vikarfronten har vi både faglært og ufaglært personale. Fælles for dem alle, er at de alle har flere års erfaring i arbejdet med psykisk- og fysisk sårbare borgere på botilbud, specialskoler, plejehjem og handicapområdet.
Autas personalegruppe har erfaring med arbejde med misbrugere, kriminelle unge, retspsykiatri, flygtninge, fysiske funktionsnedsættelser, autisme og andre komorbiditeter, hvor flere diagnoser er til stede hos den enkelte person.
Send os gerne en mail
Vi tilbyder
Vi er fleksible og vores vikarer kan sagtens løse alle slags opgaver, herunder også hasteopgaver, eller hvis der skulle opstå et akut unikt behov, står vi klar til at hjælpe.
Flere af vores kunder bestiller også personale fra os i forbindelse med vikariater. Ofte indgår vi en aftale om, at vikariatet dækkes af en og samme vikar fra Auta. Nogle gange giver det mening at have 2-3 Auta-vikarer til at dække vikariatet af hensyn til ferie, sygdom og efteruddannelse af vores vikarer. Det er dog altid dig som kunde, der må vurdere, hvad du synes passer bedst til jeres borgere og institution.
SEL §85
Daginstitutioner
Hos Auta tilbyder vi ligeledes vikarer til daginstitutioner – både privatejede, regionale og kommunale tilbud. Her tilbyder vi både, at vikaren kan indgå som personale til en større børnegruppe eller som 1:1 støtte for et barn. Vi har især haft succes med at levere vikarer til daginstitutioner, hvor der har været et barn med massivt behov for 1:1 støtte. Vores vikarer har flere års erfaring fra det specialiserede socialområde både på daginstitutioner, skoleområdet og på døgninstiutioner.
Specialskoler & STU
Vi tilbyder vikarer til specialskoler, som både har erfaring fra døgninstitutioner, men også fra STU og specialskoleområdet. Vi har personale, som kan indgå i 1:1 støtte og som har erfaring med plejeopgaver og udadreagerende adfærd. Derudover har vi også personale med viden om autisme og ADHD. Her har personalet blandt andet kendskab til Lorna Wings Triade, og de 4 teoretiske forklaringsmodeller, som kan forklare adfærd hos mennesker med autisme; nedsat mentaliseringsevne, eksekutive vanskeligheder, anderledes sensorisk bearbejdning og detaljefokus. Vi efteruddanner vores vikarer løbende!
Plejeopgaver
Flere i vores personalegruppe har flere års erfaring indenfor hjemmepleje og specialpædagogisk arbejde. Vi kan tilbyde hjælp til bleskifte, bad og støtte til toiletbesøg. Vi kan ligeledes hjælpe til skift af stomipose, kateter og assisterer ved behov for sondemad. Personalegruppen er bevidste om afbrydelse af smitteveje og vil arbejde derefter.
Udadreagerende adfærd
Vores personalegruppe har mange års erfaring i arbejdet med mennesker, der udviser udadreagerende adfærd. Vores vikarer kan løfte opgaver, hvor det kræves at være 1:1 og 2:1. Dette gøres ved brug af den konfliktnedtrappende metode, Low Arousal, og med bevidsthed om øjenkontakt, placering i lokalet, kropssprog og toneleje i interaktion med et menneske, der er i affekt. Vi arbejder ud fra Robert Greens menneskesyn: “Alle mennesker, der kan gøre det godt, gør det.”
Børnehjem og ungehjem
Vi tilbyder både fast og akut vikardækning til børne – og ungehjem. Flere i personalegruppen er uddannede indenfor det specialiserede socialområde og/eller har flere års erfaring inden for pædagogisk arbejde, hvilket påvirker evnen til at danne relationer på kort tid. Vi er bevidste om, at vi møder børn og unge i deres hjem og vante rammer, og vil derfor have fokus på en afslappethed og ydmyghed heri, samtidig med at vi har en høj faglighed, der bruges på relevant vis i interaktion med målgruppen.
Familiehuse
Vi tilbyder vikarer til familiehuse, observationshjem og støttede samværsopgaver. Flere i personalegruppen er uddannede familiebehandlere, terapeauter, socialrådgivere og pædagoger med mange års erfaring og viden indenfor børns fysiske – og psykosociale udvikling. Vi ved, at familierne er i en sårbar situation, og personalet vil møde dem omsorgsfuldt, respektfuld og med en nysgerrig tilgang, der inviterer til selvrefleksion og udvikling.
Plejehjem
Vi tilbyder vikarer, der kan møde de ældre med omsorg og medmenneskelighed. Flere af vores vikarer har flere års erfaring indenfor arbejdet i hjemmeplejen og kan navigere i et miljø, hvor der vil være fokus på plejeopgaver, praktiske huslige opgaver og den sårbarhed, der er forbundet med at være ældre og måske have tiltagene svigtende sanser.
Forsorgshjem –
Vi tilbyder vikarer, der kan møde mennesker, bosat på forsorgshjem. I personalegruppen har flere viden og erfaring inden for mennesker i misbrug, kriminalitetstruede og mennesker med psykiatriske diagnoser, hvilket kan være en betingelse for eller eftervirkning af hjemløshed. Vores hjemløse borgere kan have behov for hjælp til opretholdelse eller etablering af netværk, motivation og støtte til at klare dagens gøremål og grundlæggende menneskelige behov om nærvær i samtale mm. Det kan vi blandt andet bidrage til.
Hvorfor Auta akut vikarhjælp?
Vi har en erfaren personalegruppe med forskellige uddannelsesbaggrunde og erfaring. Vi har en høj dækningsgrad på næsten 100% hos vores kunder.
Vi kan hjælpe, selv med de mest krævende opgaver.
Vi er transparente omkring vores aflønning af personale, vores udgifter og vores avance, når du er kunde hos os.
Vores menneskesyn
Vores menneskesyn bygger på de etiske principper i Low Arousal.
- Alle har ret til at bestemme så meget over sig selv som overhovedet muligt
- Mennesker skal behandles med respekt, uanset alder og funktionsniveau
- Alle har ret til et meningsfyldt og godt liv
- Alle har ret til at være den, de er
Samarbejdspartnere
Din stabile samarbejdspartner
- Uddannet personale
- Speciale i ADHD
- Speciale i autisme
- Personale med erfaring
- Flersproget multietnisk personale
Hos Auta specialiserer vi os i indsatser rettet mod børn, unge og voksne med autismespektrumsforstyrrelser og ADHD.
Ring: +45 71 74 07 07
eller udfyld formularen
Har du spørgsmål – Kontakt os i dag. Vi besvarer alle hverdage indenfor 24 timer
Jobansøgninger sendes til kontakt@auta.dk