Tilgange & metoder

Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud deres mentale tilstand

Følelser, tanker, behov, mål og formål kan blandt andet kategoriseres som mentale tilstande.

Når vi interagerer med hinanden mentaliserer vi alle, men det er sjældent at vi er opmærksomme på dette. Det er en mere eller mindre en ubevidst proces i hverdagen, hvor vi hele tiden er opmærksomme og tilpasser os andres mentale tilstande.

Vi regulerer og tilpasser vores adfærd derefter. Vi er opmærksomme på små ændringer i interaktion som f.eks. en ændring i ansigtsmimik.

Ved konfliktsituationer gør vi brug af en kontrolleret mentalisering, hvor vi er bevidste omkring vores egne mentale tilstande og hvilke mentale tilstande der er på spil hos den anden.

Eksempelvis hvis man sidder ved middagsbordet og konen pludselig bliver helt stille, holder op med at spise sin mad og kigger ned i bordet. I det øjeblik kan manden stoppe og og tænke over: “Gad vide hvad der foregår? Mon hun blev ked af det, jeg sagde lige før?”.

På baggrund af sine overvejelser om, hvad konens adfærd mon skyldes, kan han spørge hende og derved kan de i fællesskab nærme sig en forståelse af misforståelsen.

Mentalisering kan beskrives som at forstå misforståelser. Når man mentaliserer, har man sind på sinde; både ens eget sind og andres sind.

Man ser bag om adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd. I arbejdet med diagnoser som ASF og ADHD, vil vores normalitetsforståelse blive udfordret og derfor kan mentaliseringsbegrebet ikke stå alene.

Derfor har vores personalegruppe også en masse viden omkring diagnoser og misbrugsproblematikker. Denne viden styrker vores mentaliseringsevner, og hjælper os med at forstå og se bag om adfærd.

Procesmodellen er en metode som er udviklet af Specialområde Autisme, som hører under Region Midtjylland. Modellen er inspireret af den amerikanske psykolog David Kolbs læringscyklus.

Metoden er praksisnær og bruges af VISO leverandører inden for autismespektrumsforstyrrelser til analyse af adfærd hos borgere på landets botilbud.

Metoden er alsidig, praksisnær og kan også bruges til andre problematikker end autismespektrumsforstyrrelser. 

Zonen for nær­meste udvikling

Zonen for nærmeste udvikling er en model, der er udviklet af sovjetiske psykolog Lev Vygotsky. Modellen bruges både i lærer- og pædagogverdenen, når man taler om læring og udvikling.

Man ser på barnets udvikling i en socialkontekst, hvor Zonen for nærmeste udvikling ligger et trin over barnets nuværende udviklingsniveau. Et eksempel kunne være at et barn har lært at lave plus regnestykker i matematik. For at barnet skal udfordres og være i sin nærmeste zone for udvikling, vil matematiklæreren introducere barnet til næste udviklingstrin, minus regnestykker.

Her vil barnet godt kunne løse regnestykkerne med voksenhjælp, da opgaven ligger inden for barnets nærmeste udviklingszone. Hvis matematiklæreren springer minus regnestykker over for at introducere division eller potensregning, vil barnet være uden for sin zone for nærmeste udvikling.

Når vi rent pædagogisk taler om udvikling, er vi meget opmærksomme på at opsatte mål, brydes ned i mindre dele for at gøre dem spiselige for barnet eller den unge.

Vi vil altså arbejde henimod at komme i mål, men målene skal måske brydes op i mindre dele alt efter om målene ligger inden for barnets nærmeste zone for udvikling. På den måde kan vi sørge for små succesoplevelser i hverdagen og en positiv udvikling.

Din stabile samarbejdspartner

Hos Auta specialiserer vi os i indsatser rettet mod børn, unge og voksne med autismespektrumsforstyrrelser og ADHD.

eller udfyld formularen

Har du spørgsmål – Kontakt os i dag. Vi besvarer alle hverdage indenfor 24 timer

Jobansøgninger sendes til kontakt@auta.dk